Voel som by & område
Voel er en by beliggende lige i hjertet af Østjylland med ca 1600 indbyggere. Byen ligger perfekt placeret i landlig idyl cirka 4 km fra Gjern og 3 km fra Sorring som er nabobyerne, hvor Silkeborg ligger 10 km væk og Århus ligger 30 km væk. Voel har sin egen kirke den stammer fra 1876 og hører under Voel Sogn.
Voel har 2 velfungerende skoler, SFO og en stor børnehave med ny udbygget legeplads. Byen har desuden et par store sports haller, hvor bl.a. håndboldholdet Silkeborg Voel KFUM holder til samt ungdomsholdene BSH UNGDOM som hører til BSH som spiller på hjemmebane I Jysk Arena (Silkeborg). Foreningslivet byder på rigtige mange ting, en central del af Voels foreningsliv fungerer i omkring hallen, der er ugentlig babygymnastik og mødregruppe, samt stor aktivitet af forskellige sportsgrene så som gymnastik, badminton og håndbold i idrætshallen. Er du mere til fodbold, kan man melde sig ind i byens fodboldklub GFG Voel, som spiller på de nye og oplyste baner bag hallen. Gjern Rideklub, der trods navnet er beliggende i byen, tilbyder både opstaldning, hold og individuel undervisning for ryttere i alle aldre.
Sport
Fodbold – Voel GFG udvikler fodbold talenter. Drenge- og pigehold fra U4 til Oldboys: www.gfg-voel.dk
Håndbold – Silkeborg-Voel KFUM. Interessant læsning hvis håndbold er favoritsporten: www.silkeborg-voelkfum.dk
Heste og Hygge – som foregår det hele i Gjern Rideklub. På trods af navnet har stalde, bygninger og baner ligget i Voel siden 1995. www.gjern-rideklub.dk
Gymnastik – uanset alder, form og kondi, så foregår det i nabobyen Gjern. www.gjern-if.dk
Spinning, løbebånd og tunge håndvægte – hele året fra 06.00 til 22.00 i Sorring Fitness. www.sorring.dk
Golf – Søhøjlandet Golf – ‘Midtjyllands skjulte perle’ – 3,5 km fra Christiansvej www.srgolf.dk/da
Skoler
I Voel findes der 2 skoler.
Voel Skole – børnehaveklassen til 6. klasse. Skolen er en almindelig folkeskole. www.voel-skole.skoleporten.dk
Klippen Skole – børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen er en kristen friskole. www.klippen.skoleintra.dk
Børnepasning
Pasningsordning til børn, kan nedenstående link til Silkeborg Kommune bruges: www.soehoejlandet.silkeborgkommune.dk
Voel SFO og Fritidsklubben “Kvisten” har til huse på Voel Skole. For priser, åbningstider og events: www.voelsfo-fritidsklub.dk